~ Baby Girl ~

Tradition er det første ord, der dukker op i mit hoved, når jeg tænker barnedåb. Det næste ord er dåbskjole. Dåbskjolen er indbegrebet af tradition, nostalgi og minder.

Men som designer prøver jeg altid at tænke anderledes og nutidigt. Og da ikke alle har en traditionel arvekjole, de kan iklæde deres guldklump, så ligger der jo en åben mulighed for at skabe noget nyt. Men for at bevare traditionen i en ny dåbskjole, bibeholder jeg de klassiske træk ved den. Den skal stadig være lang, og bevares i lyse, lette materialer. Jeg ynder at trække nostalgien ind ved hjælp af minder fra en svunden tid. Et fint hæklet mellemværk fra mormors kyndige hænder, blondedugen fra de mange skønne søndagsfrokoster i sommerhuset, det bløde bomuld fra oldemors velduftende pudevår…de nostalgiske træk er med til at gøre dåbskjolen unik for dig og dine børn. Den får en plads i vores hjerter, og mormors mellemværk, dugen fra sommerhuset eller oldemors pudevår lever videre i en ny fortolkning. Minder vækker glæde og skaber historie – historier du kan fortælle dine børn og børnebørn, når de en dag skal iklæde deres guldklumper i din skræddersyede dåbskjole.

Som alternativ til den traditionelle dåbskjole designer vi også dåbssæt, hvor dine personlige minder på samme måde kan indgå i designet.

Kom forbi til en gratis konsultation hos mai / by Ann Mari Mai på Amager i København, og medbring gerne dine egne nostalgiske minder.

Lad inspirationen kilde dig under tæerne…

Dåbskjole til pige i silke
Dåbskjole til pige i silke med vintage blonde underdel
Dåbskjole til pige i silke med lyserød sløjfe og blonde

Klassisk dåbskjole

Beskrivelse: Dåbskjole i cremefarvet silke,
gennemskæring under brystet, knappet i ryggen.
Detaljer: Blonde fra mormors brudekjole brugt i skørtet,
lys rosa sløjfe med lange bånd.
Pris: fra kr. 1200,00