~ FAQ ~

Ofte stillede spørgsmål - FAQ - skrædderi og systue mai / by Ann Mari MaiFAQ - Frequently Asked Questions - Ofte stillede spørgsmål.

Herunder finder du svarene på de spørgsmål, vi typisk får fra kunderne.

Spørgsmål angående mai Woman og mai Youth:
 

Q: Hvad koster en kjole?
En skræddersyet kjole kan ikke prisfastsættes før du har været forbi til en konsultation. Prisen afhænger af mange forskellige faktorer, såsom fx materialevalg, design og detaljeniveau. Derfor tilbyder vi en gratis og uforpligtende konsultation, hvor vi kan finde frem til dine ønsker og muligheder og i et prisleje, der passer dig.

Q: Hvor lang tid tager det at sy en kjole?
Det er en god idé at være i god tid, når man skal have skræddersyet en kjole. Vi anbefaler, at du kommer til konsultation senest 3 måneder før begivenheden. Er der kortere tid til begivenheden, kan du henvende dig via vores online kundeservice (Live Help i nederste højre hjørne), på mail@annmarimai.dk eller telefon +45 61 672 692, så vi hurtigst muligt kan hjælpe dig i gang.

Q: Hvor mange prøvninger er der normalt, når man skal have skræddersyet en kjole?
Som regel ser forløbet således ud:

  • Konsultation og måltagning
  • prøvning i prøvemateriale
  • prøvning i det rigtige materiale
  • prøvning og afhentning
    * I enkelte tilfælde kan der være flere prøvninger.

Q: Hvilke materialer syr du i?
Som udgangspunkt syr jeg i naturlige materialer, som silke, bomuld, viskose, uld, skind, læder og pels. Det kan dog blive nødvendigt at sy i andre materialer, hvis andet ikke kan skaffes.

Q: Kan jeg tage mit eget stof med?
Ja det kan du sagtens.

Q: Jeg er gravid
Hvis du er gravid er du kommet til det rette sted. Vi skræddersyr kjolen efter din figur, og har løbende prøvninger frem til dagen hvor du skal bruge kjolen. Koncentrationen vil ligge i ugerne op til begivenheden, da din figur ændrer sig under hele processen. Men der er masser af muligheder og du bliver lige så smuk og romantisk som alle de andre – du er bare i lykkelige omstændigheder – og det tager vi selvfølgelig hånd om.

Q: Jeg har fået min mormors gamle brudekjole. Kan I sy den om til mig?
Jeg vil som udgangspunkt altid gerne se kjolen før jeg lover noget. Men hvis ikke hele kjolen kan syes om, så er der en mulighed for at en del af kjolen kan bruges i den nye kjole. Med forbehold for at kjolen er meget slidt/mør eller plettet.
 

Spørgsmål angående mai Man:
 

Q: Kan I foretage måltagningen?
Ja, vi foretager gerne måltagningen. Måltagningen er inklusiv i prisen, såfremt du bestiller et skræddersyet produkt. Vælger du kun at få foretaget måltagningen, koster det 375 kr.

Q: Har I stofprøverne liggende?
Ja, vi har mapper liggende med alle materialer. Så har du mulighed for at se og røre ved kvaliteterne inden du køber.

Q: Hvor frie designrammer har jeg?
Du har ikke 100 % frie designrammer. Du vil få forskellige valgmuligheder undervejs i processen, som du skal tage stilling til. Du kan se hvilke muligheder du bliver stillet overfor her

Q: Hvor bliver tøjet syet henne?
Vi har etableret en god kontakt til nogle dygtige skræddere i Asien.

Q: Kommer I ud til firmaer og tager mål og imod bestillinger?
Ja, vi kommer ud til måltagning i Storkøbenhavn med stofkataloger, rådgivning og vejledning, hvis ønsket. Måltagning og kørsel er inkluderet i forbindelse med køb med mindre andet er aftalt imellem kontaktperson og mai / by Ann Mari Mai. Vi forbeholder os retten til at aflyse aftalen i tilfælde af, at I er færre end 3 personer tilmeldt. Er dit firma uden for Storkøbenhavn eller ønsker du at høre nærmere om en eventuel firmaaftale, kontakt os venligst på mail@annmarimai.dk for nærmere detaljer.

Q: Jeg har lavet en fejl ved bestillingen
Det kan ske og det vigtigste er at kontakte os snarest muligt og inden 24 timer fra bestilling! mai / by Ann Mari Mai telefonisk i åbningstiden 8:30 – 15:30 (+45 61 672 692, i hverdagene) eller via mail@annmarimai.dk. Venligst oplys ordrenummer ved henvendelse, samt hvor fejlen ligger. Læs evt. nærmere her (punkt 1 i betingelserne)

Q: Kan jeg fortryde mit køb?
Både ja og nej. Du kan fortryde den indgåede aftale inden fremstillingen påbegyndes. Hvis fremstilling er påbegyndt (senest 24 timer efter bestilling er afgivet), så frafalder fortrydelsesretten. Læs evt. nærmere her (punkt 2 i betingelserne)

Q: Hvordan reklamerer jeg over et køb?
mai / by Ann Mari Mai yder i henhold købeloven 2 års reklamationsret. Forudsat at årsagen til reklamationen IKKE skyldes fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Kontakt os indenfor rimelig tid på mail@annmarimai.dk. Læs evt. nærmere her (punkt 3 i betingelserne)

Q: Kan jeg bytte min vare jeg købte via webbutikken?
Der er fuld ombytningsret hvis farven, mønstret eller model ikke stemmer overens med det valgte. Vær endvidere opmærksom på, at det kan være vanskeligt at gengive farver 100 % korrekt på billeder. For at gøre brug af ombytningsretten, skal mai / Ann Mari Mai kontaktes inden 3 hverdage efter modtagelse af varen. Læs evt. nærmere her (punkt 4 i betingelserne)

Q: Hvordan betaler jeg?
Du kan betale med betalingskort eller med din paypal konto når du kommer via webbutikken på www.annmarimai.dk. Ved andre skræddersyede tøjartikler som ikke er til salg i webbutikken, betaler du via bankoverførsel. Læs evt. nærmere her (punkt 6 i betingelserne)

Q: Hvornår modtager jeg mit tøj?
Leveringstid på skræddersyet tøj som bestilles online via www.annmarimai.dk, er ca. 2-3 uger, startende fra den dag betalingen er registreret. Læs evt. nærmere her (punkt 10 i betingelserne)

Q: Hvem leverer pakken?
mai / by Ann Mari Mai leverer skræddersyet tøj I hele Danmark (fastland samt brofaste øer) og benytter sig i høj grad af såkaldte ”pakkeshops”, som giver stor fleksibilitet for kunderne. Du modtager en e-mail når pakken er klar til afhentning i nærområdet og henter når det passer dig. Læs evt. nærmere her (punkt 9 i betingelserne)

Q: Hvorfor vises der forkerte priser i webbutikken selvom jeg ændrer på mine valg?
Nogle browsere gemmer indtastninger lokalt på din computer. Ved at ”rydde browserhistorik” i din browser vil du i fleste tilfælde fikse dette problem. Hvis ikke det løser problemet, prøv eventuelt at bruge en anden browser.

Q: Hvordan anmelder jeg købsoplevelsen via trustpilot.dk?
mai / by Ann Mari Mai tror på at glade kunder er den bedste reklame der fås og derfor opfodrer vi alle vores kunder at anmelde deres købsoplevelse på trustpilot.dk. Det forgår som regel på efterfølgende måder:

  • Du modtager en e-mail fra os med link til trustpilot.dk
  • Du klikker videre til trustpilot fra forsiden på www.annmarimai.dk eller via vores facebook side
  • Du finder selv vejen til trustpilot.dk og anmelder os der. Vær dog opmærksom på at trustpilot kun tillader login via din facebook profil af sikkerhedsmæssige årsager. Har du ikke en facebook profil, eller ønsker at oprette én, så send gerne en e-mail til os på mail@annmarimai.dk og vi sender dig en e-mail retur med et direkte link til trustpilot.dk.

 

Spørgsmål angående mai Baby:

 

Q: Kan I brodere navne på dåbskjoler?
Nej desværre ikke. Vi har ikke den fornødne symaskine til dette formål.

Q: Syes dåbskjoler og dåbssæt efter mål?
Jeg har mønstre liggende i str. 62 (3 mdr.), 68 (6 mdr.), 74 (9 mdr.), 80 (12 mdr.) og 86 (18 mdr.), som kan tilrettes til den enkelte baby.

 

Finder du ikke svaret på dit spørgsmål her eller har du yderligere spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte os via vores online kundeservice (Live Help nederst i højre hjørne), mail@annmarimai.dk eller telefon +45 61 672 692.