~ Åbningstid i efterårsferien! ~

Vi holder ikke lukket i efterårsferien, så kom glad med dine ting - uanset om de skal repareres, tilrettes eller der skal syes noget fra bunden af.

Lige for tiden er vi velsignet med Tina som er praktikant hos os, og med hendes fantastiske hjælp kan vi holde åbent til kl. 18 hver dag. Dette er dog midlertidigt, da hun skal tilbage på skole senere på året. Men benyt dig af muligheden nu, få ryddet op i dit tøj, og kom ned med det der skal fikses. Der er garanteret en vinterjakke der skal have en ny lynlås, eller måske en pels der skal moderniseres inden vinteren sætter ind...

Vi er her - klar til at tage imod dig hele efterårsferien.