~ Det er detaljen, der tæller! ~

Detaljer broderi monogram"Det er det indre, der tæller" er der nogen der siger. Mest om mennesker og deres personlighed. Jeg vil dog også sige det samme om vores skræddersyede jakkesæt. Hvis du har valgt at gøre lidt ekstra ud af det "indre", fx. har valgt et ternet foer eller har fået broderet dine initialer i inderlommen, så sender du også et signal om at du har kræset om detaljen og er bevidst om dine valg.
 
Hos mai / by Ann Mari Mai er detaljerne en vigtig del af designprocessen. Og der er mange valg at træffe, når du betiller en skjorte, et jakkesæt eller en frakke. Men det er detaljerne, der giver tøjet særpræg, og det er her du kan forme din identitet. Din ynglingsjakke. Og kun din. 
 
Her er en række eksempler på, hvordan du kan detaljere dit skræddersyede sæt tøj:
 
- Vælg et flippet foer
- Broder dine initialer, dit navn, din bryllupsdato ind i jakken eller på skjortens manchet
- Få farvede knaphuller et eller flere steder
- Få farvet knaptråden
- Kraveulden under kraven behøver ikke være sort
- Albue lapper giver en blazer et tjekket look
- Knapper i kontrastfarver
- Kontrastfarvet skjortekrave
- Kontrastfarvet skjortestand
- Kontrastfarvede manchetter
 
Du bliver præsenteret for det hele når du sidder oppe i skrædderiet. Og hele designforløbet foregår på en stor computerskærm i 3D. Jeg hjælper dig igennem og fortæller dig hvad der klæder dig, så du trygt kan stå i et jakkesæt ca. 3 uger efter - perfekt tilpasset din figur.