~ Har I en dåbskjole i familien? ~

DåbskjoleDer er mange traditioner forbundet med livets store fester. Også når det gælder vores guld - børnene i familien. Rigtig mange børn bliver døbt i kirken, og de har stort set alle sammen en dåbskjole på. Dåbstøj har været almindelig brugt siden middelalderen og helt op til midten af 1800-tallet har det været et festfyrværkeri af farver, broderier og brokade, når barnet skulle døbes. Men siden hen har den hvide dåbskjole vundet indpas og idag markeres den som regel bare med et farvet bånd, alt afhængig af om det er en dreng eller pige der døbes.

Dåbskjole med detaljer

 

 

 

Tanja og Mark døber deres lille pige i dag i denne fine dåbskjole. Den består af to kjoler - en indvendig lilla kjole og en udvendig blondekjole. Formålet er at den inderste kjole kan udskiftes hvis en dreng på et tidspunkt skal døbes i den. Den har fine små detaljer som sløjfer på ærmet, samt dobbeltbånd om brystet, der sammenfattes i en sløjfe med lange bånd ned foran. Blonden er afsluttet med hvidt satinbånd for at give den visuel tyngde og en pæn afslutning.

Efter dåben skal der broderes navn i kjolen.

Hos mai / by Ann Mari Mai syr vi både dåbskjoler og broderer navn og dato i bagefter.