~ Hvordan ser du ud på din bryllupsdag? ~

Bryllup 2015Min mor og far har i år været gift i 50 år! Det er - undskyld udtrykket - eddermame noget af en bedrift! Men hold k... det er sejt! Og det siger noget om hvor vigtigt det er at man kæmper for det man en gang lovede hinanden - evig troskab! Også når ægteskabet er i krise - for det kommer det. Men så knokler man for at få det på ret køl igen. Jeg har selv en mand der, når bølgerne går højest, er den stærkeste kaptajn jeg kunne ønske mig. Så vi går også efter guldbryllup - og lidt til heart emoticon

Men hvordan har bryllupsmoden set ud igennem de sidste 50 år? Hvordan ser den ud i dag? Mine brude er alle forskellige. Nogle er til knælange 60' er kjoler - andre til gulvlange gudindekjoler. Min personlige holdning er - skab selv moden. Jeg er stor tilhænger af at skabe noget unikt for mine brude og inddrager gerne nostalgien gennem gamle arvestykker eller personlige minder fra en svunden tid. Det vigtigste for mig er, at du har dig selv med i processen.
Hos mai / by Ann Mari Mai fokuserer vi på DINE ønsker og drømme. Jeg rådgiver og vejleder dig i forhold til materialer, snit og design, og sammen kommer vi frem til den helt rigtige kjole for dig.

"Hvad du ønsker, skal du få..." fristes man til at sige.

Personligt er jeg selv ret glad for det slanke snit, den korte jakke, den stramme nederdel, 60'er stilen med fokus på taljen og DETALJEN. Men det er jo mig - hvad kan du godt lide?

Kærlig hilsen
Ann Mari