~ Hvordan skal din brudekjole anno 2013 se ud? ~

Brudekjoler 2013Skal I vies i kirke eller på borgerlig vis?
Er du 1. eller 2. gangsbrud?
Skal du giftes om sommeren eller om vinteren?

Traditionen lægger op til, at en 1. gangsbrud har hvid kjole på, som signalerer renhed og uskyld. I kirken er stilen alt fra enkel, kort brudekjole med lille hattepuld til volumiøse marengsmodeller med meterlange slør. Skal I vies udenfor kirken er der en mere afslappet holdning til brudekjolen, og der er som regel skruet lidt ned for volumen.
En 2. gangsbrud vælger oftest en anden farve til sin brudekjole. Jeg lader det dog være helt op til den enkelte.

Når jeg tænker sommerbryllup, så giver det mig billeder af florlette chiffonkjoler, smukke blonder, fine, tynde armbånd og pastelfarvet neglelak.
Vinterbryllupper får mine tanker hen på blød hvid kaninpels, eksklusivt guldbrokade og lange brudekjoler.

Hvilke tanker får du?

Hos mai / by Ann Mari Mai skaber vi et trygt og hyggeligt rum hvor du selv er med til at designe din kjole. Mens du slapper af med en kop kaffe, skitserer jeg dine drømme op på tegnebrættet. På den måde finder vi frem til det brudekjoledesign, der passer dig bedst. Du vælger materialerne og snittet - jeg fungerer som din rådgiver og vejleder. I mit værksted er der fyldt med smukke silkeblomster, fine hæklede mellemværk (bånd), stearinlys, perler, pailletter og blonder, samt skønne, bløde metervarer, der bare venter på dig. Hos mai / by Ann Mari Mai får du skræddersyet brudekjolen, så den passer til dig - det er dig der er i centrum, og dine drømme, vi realiserer.

Er vi dyre? Nej, vi matcher faktisk stangtøjspriserne ret godt. Kom forbi til en gratis og uforpligtende konsultation, vis mig hvad du drømmer om, og så tryller jeg en pris frem til dig inden dagen er omme.

Glæder mig til vi ses!