~ Jerseykjoler ~

Inspirationen kommerJerseykjoler skræddersyede ind imellem fra uventede hjørner, og da Christina kom ind i systuen med et stort ønske, så kom det bare til mig som skidt fra en spædekalv.
Christina er høj - som i 185 cm - og har derfor ret svært ved at finde tøj der passer. Jeg kender det lidt selv - for lange arme og for lang overkrop gør bare at ærmerne altid stumper
og når man vil have noget der markere taljen, ender det med at markere et punkt tættere på barmen end taljen - men stadig ikke empiresnit. Som regel går jeg og hiver i tøjet til stor irritation for mig selv. Christina står i samme situation. Så hun kom til mig og spurgte om vi kunne lave nogle jerseykjoler med empiresnit og en let A form ned til knæet.
Hun havde selv fundet stoffet, og jeg skaffede nogle fine tittekanter der gav kontrast til det prikkede stof. Vi tryllede en grundform frem og lavede 3 forskellige ærmer - og vupte havde vi 3 forskellige kjoler, der sad rigtig flot på hendes høje, smalle figur.
Efter Christinas besøg gik jeg i total selvsving, og lavede et mønster til mig selv med en gennemskæring i livet - som faktisk blev siddende i livet.
Kjolen blev tætsiddende fra top til knæ og med et lille ærme med manchet. Stoffet med de mange farver og fugle giver rigtig meget liv til kjolen, og den skriggule tittekant afslutter den ganske pænt synes jeg. Der findes masser af elastiske bånd man kan afslutte halsudskæringer og ærmer med, og der skal nok komme nogle flere eksempler.
Samtidig med "papegøje stoffet" fandt jeg en virkelig flot lilla stretch (det er godt nok noget frygteligt akryl stretch) som jeg skal lave en draperet kjole af. Den kommer med på et af de næste blogindlæg.