~ Kom til bobler og lækkerier hos skrædderen! ~

Champagne event i skrædderietVi fejrer at vi nu er i luften med skræddersyede jakkesæt til BÅDE mænd og kvinder, og derfor holder vi et BOBLEevent i skrædderiet. Og DU skal da med!

Tirsdag den 17. november 2015 kl. 18-22 åbner vi dørene op og så er der frit lejde - forstået på den måde at du kan komme op og se hvad vi har at byde på. Kom ind og se stofprøver, tjek designmulighederne ud på skærmen, og se eller prøv et uddrag af kollektionerne. Der vil være jakkesæt med nederdele og bukser samt kashmir frakke til kvinderne - og jakkesæt med og uden vest, skjorter, lækre fritidsblazere samt kashmir frakke til mændene. Ergo - der vil både være noget for de mandlige og kvindelige smagsløg. 

Jeg er der hele aftenen, så du kan stille spørgsmål og få vejledning. Føler du dig fristet til at prøve et skræddersyet jakkesæt, får du 15% på eventaftenen.

Vi disker op med bobler og pindemadder (eller pindechokolader???) og god musik. Du skal bare sørge for at melde dig til via linket her. Skriv i beskedfeltet hvor mange I kommer.

Har du fået smag for jakkesættene, frakkerne eller nogle af de andre ting fra MAI Business - fx rabatten, så kan du nu booke os til et homeshopping event eller et firmabesøg, hvor du som vært/inde får 500 kr. i rabat pr. købende kunde, du tager med til arrangementet. Dvs. har du 5 købelystne kolleger/veninder/venner der bare MÅ eje et MAI Business jakkesæt, frakke eller skjorte, belønner vi dig med 5 x 500 kr. i rabat på dit eget køb. Så sidder du på en stor arbejdsplads, er du med i en loge, eller har du bare en stor omgangskreds, så kan du hurtigt spare op til fx et gratis jakkesæt. Eller mere.

Vi leverer på 3 uger, og priserne starter på 3500 kr. for et 2-delt skræddersyet jakkesæt. På eventaftenen sparer du 15% og kommer ned på 2975 kr.

Jeg synes du skal komme - er du frisk?