~ Konfirmation 2013 - Tøjet til pige og dreng. ~

Juleferien er vel overstået, vi har stadig alle fingrene efter nytårsaften - det er tid til at tage hul på et nyt og foreløbigt spædt 2013. Må det vokse sig stort og fantastisk i løbet af de næste 363 dage. Her er der ro - børnene er afleveret og jeg har fået min første kop kaffe. Så er det tid til at tænke stort.

KONFIRMATION! Det er stort! Og det er lige om lidt. Det er den første rigtig store fest, der holdes for dig. Og den skulle helst være personlig og rar for dig. Du er midtpunkt en hel dag, og det skal du nyde. Og hvad er vigtigt for dig på sådan en dag? Må jeg gætte? Tøjet? Du skal have det godt med den kjole du skal have på eller den skjorte og jakke I har købt til dagen. Men istedet for at tage den hurtige løsning og gå i den første konfirmationsbutik du finder - hvad så med at kræse lidt om valget? Lad dig inspirere af billeder, farver og anderledes design. Hvem siger at en konfirmationskjole skal være hvid fra inderst til yderst? Sæt et flot sort fløjlsbånd i taljen eller understøt dem med et sort tylsskørt.Og hvem siger at du ikke kan peppe din hvide slimfit skjorte op med sorte initialer på manchetten, så de står flot til de sorte knaphuller, du har valgt. Sæt dig ned og tegn din kjole eller din skjorte. Eller lad mig hjælpe dig. Jeg har masser af idéer. Der er frie tøjler - det er din dag - og derfor også dig der bestemmer. Tag dine idéer med til en gratis konsultation - så skal du få trylleri for alle pengene.

Ses vi?