~ Konfirmation 2014 ~

Konfirmation 2014

Er det for tidligt at tænke på næste års konfirmander? De første unge piger har meldt deres ankomst og prøvningerne er igang. Så nej - det er ikke for tidligt. Det er en proces at få syet en kjole efter mål. Der kan ske så meget på de få måneder op til dagen. Ikke bare inde i hovedet hvor drømme og ambitioner skifter kulisser i takt med vejrudsigten, men også med det ydre. Den ene måned bruger man størrelse x, den næste måned størrelse y. Der kan derfor være en risiko forbundet med at købe en kjole mange måneder i forvejen. Men får du den syet efter mål, så tilpasser vi den hen ad vejen og den kommer derfor til at passe perfekt på dagen uanset om du er blevet 1 eller 2 numre større. Og det betaler du ikke ekstra for! Er du i tvivl om, hvorvidt du er til kjole eller bukser, så mærk efter inderst inde - det vigtigste er at du er tro mod dig selv - det er jo din dag, og du skal føle dig rigtig godt tilpas. Og vi skriver 2014 - alt er tilladt.
Så kom forbi til en uforpligtende konsultation og fortæl om dine idéer og drømme. Alt kan lade sig gøre, så uanset om du er til bukser og top, kjole, heldragt eller noget helt fjerde, så står dørene åbne både i fantasien og i virkeligheden her hos mai / by Ann Mari Mai. Bestil en tid på mail@annmarimai.dk eller telefon 61 672 692.