~ Konkurrence bikinier ~

Konkurrence bikini fitnessHvem skulle have troet det? Mig - lave bikinier? Med rhinstene? Jeg har én gang fået en opringning fra en kunde, der spurgte om jeg kunne reparere hendes trusser. Jeg troede hun tog pis på mig. Men jeg holdt masken, og da hun kom med trusserne var det de fineste skinnende grønne trusser med rhinstene der glimtede om kap med hendes øjne...Argh - det var vist en kliché af den dårlige slags - men trussen var virkelig fin - og meget lille - og selvfølgelig til en fitness konkurrence.

Nå, men nu har jeg så syet min første konkurrence bikini til Rikke, som stiller op til EM i Spanien i denne her uge. Og det har været ret sjovt. Både at lære Rikke at kende, men også at prøve kræfter med et hidtil ukendt område for mig. Jeg er ikke ekspert endnu men jeg øver mig og bliver god.

Konkurrence bikini fitnessDu kan se hvordan arbejdet skred frem her, og inden længe skal Rikke nok bruge en bikini mere, så jeg er gået i inspirations-tænkeboks. Fedt med nye og spændende opgaver!