~ mai DEAL ~

HEY!!! For præcis 2 år siden klippede jeg linen til sikkerhedsnettet og sprang ud som fuldtidsselvstændig! 
Hvor vildt er det??? For mig ret vildt - jeg havde seriøst haft angst omkring at opgive min faste indtægt, 
frygt for at der ingen kunder ville komme og bange for at blive en fiasko. Temmelig grænseoverskridende!
 
Nu er der gået 2 år og mit lille hjertebarn vokser og min frygt er gjort til skamme. Det som startede med en hyggelig
hobby, er endt med at blive mit drømmejob. Jeg har skabt en kundekreds som kommer igen og igen, nye kunder kommer til og
opgaverne triller ind - nogle gange i højt tempo - andre gange får jeg tid til en kop kaffe og lidt frokost. 
Og det spænder virkelig vidt:
Havfrue kostumer for Visit Denmark, skræddersyede jakkesæt, brudekjoler og konfirmationskjoler, reparationer af tøj, puder og hynder,
opslagstavler, gridgirls uniformer til et Kevin Magnussen Formel 1 arrangement...
derudover kommer der jo så mine helt egne designs indenfor tøj, tasker og bolig.
 
Og vi skal altså fejre det! Så nu sår jeg kimet til en fast rutine hver uge. MAIdeal. Det er simpelt. Og nemt.
 
Jeg smider en deal op på Facebook siden "mai / by Ann Mari Mai". Du vil også kunne møde den på Linkedin og Google+. 
Det kunne fx være et laptop sleeve i pels til 500 kr. 
Eller 20% på et skræddersyet jakkesæt. Eller et rabatkort til oplægning af jeans. 
Der er kun 1 der kan få dagens MAIdeal, så det handler om at være hurtig - først til mølle.
Sådan gør du:
Gå ind på mai / by Ann Mari Mai Facebooksiden.
Når dealen kommer op, skriver du i kommentarfeltet "Den deal skal jeg have". Samtidig liker du Facebooksiden, 
og smider en mail afsted til mig på mail@annmarimai.dk, så sender jeg dig deal-beviset.
 
Håber i tager godt imod vores nye initiativ og husk at mai / by Ann Mari Mai er skræddersyet til din økonomi.
 
Skal du finde en julegave eller to på MAIdeal?