~ Ny hjemmeside under opsejling! ~

DNy hjemmesideet er vildt så meget der sker for tiden i det lille firma. Jeg føler det er et stort firma lige pludselig. Ambitionerne flyver om kap med drømmene, og inspirationen kommer i en lind strøm. 

Forleden var vi til møde med en virkelig COOL fyr, der skal sende vores hjemmeside op blandt stjernerne. En fyr med masser af ideer. Masser af spørgsmål. Tonsvis af engagement. Ærlig interesse for firmaet og dets virke. En sparringspartner, en inspirationskilde, en mand der ser muligheder frem for begrænsninger. TAK. Jeg var HØJ af energi da jeg gik derfra. Fuld af glæde og forventning. Og en sjælden følelse af overvældende inspiration. Og inspiration er det der bærer eksistensen af firmaet. Det er her det hele starter. Uden inspiration - ingen skrædderi. Han smækkede 2 meter karton op på væggen og begyndte at pryde det med post-it sedler. Med alle mulige stikord. Vi ping-pongede i 2 timers tid og fik mange rigtig gode ideer til hvordan den nye hjemmeside skal se ud og fungere. Der kommer blandt andet en webshop, og du kan langt om længe få lov at bestille jakkesæt via dit eget login. Du kan nemt og hurtigt selv booke tid i systuen eller skrædderiet via en kalender. Masser af lækre billeder og farver vil fodre dit øje på din vej rundt i vores nye univers. Glæd dig - det bliver AWESOME!!!