~ Praktikant i skrædderiet! ~

Praktikant i skrædderietSommerferien bragte jo en del reflektion med sig, og jeg besluttede blandt andet at det var ved at være tid til at ansætte en ekstra hjælp, så min tid kunne frigives til mere design. Min oprindelige drøm gik jo på at starte en linie op til kvinder i 30-50 års alderen. Lækre ting i silke, viskose, bomuld, blonder - tøj der skal holde og blive ved med at være pænt. Tøj, som afhængig af hvordan vi "pimper" det, både kan bruges på jobbet og til festen. Smukke ting. Der fremhæver vores feminine sider. Nå, men inden jeg går helt i selvsving, så var det jo i første omgang en medhjælper jeg skulle bruge. Og inden jeg nåede at stave til jobopslag, så havde Håndarbejdet Fremme taget fat i mig og præsenteret mig for Tina, der gerne ville i praktik. Hun er 41 år (lige som mig), har to drenge og mand, og har ca. 1 år tilbage af uddannelsen som tekstilformidler. Hun skal være hos mig i 8 uger til at starte med, og primært hjælpe med reperationerne og tilretningerne. Tina kommer til at være der til kl 18 alle dage, så nu kan du hente og afleverer tøj nogle flere timer hver dag. Det er dog stadig altid en god ide at ringe i forvejen.

Hun er super sød så tag godt imod hende!

Velkommen til, Tina!