~ Skræddersyet tøj til sommerens fester ~

Hæklede huer til babyerForåret tør næsten ikke kigge frem - men det er derude, og fuglene sidder i træerne i min have og kalder på det. Og når solen kigger frem, så er vi tilbøjelig til at støve garderoben af, måske skifte den ud med nye farver og nye trends hos både mor, far og børn.
Foråret betyder også håb og glæde i forbindelse med familiens fester og mange vælger at holde barnedåb og bryllup i de lyse måneder. Så kan vi nemlig få de lyse kjoler og de sommerlige jakkesæt på, og festen kan holdes i det fri, hvor vi befinder os så godt efter en lang og mørk vinter.
Hos mai / by Ann Mari Mai er vi klar til at klæde jer på til alle sommerens fester - både babyer, børn og forældre.
Jeg har lige fået de mest fantastiske små hæklede huer og blomster til mine babyer. De skal strøes med transparente pailletter. I forvejen har jeg små hæklede sko/strømper, samt hårbånd og armbånd i velour og hæklede blomster. En god idé til barnedåben eller som barselsgave.
Mændene skal selvfølgelig have vores skræddersyede jakkesæt og skjorter af højeste kvalitet. De findes i mange forskellige farver og mønstre - der er noget for enhver smag. Du kan se prøverne på vores hjemmeside eller komme forbi systuen og se dem LIVE. Hvad med et hørjakkesæt - det er afslappet og stilet på samme tid.
Kvinderne kan få syet en fin skræddersyet kjole der både kan bruges til hverdag og til fest - fx ved at tillægge den en iøjnefaldende detalje, som du sætter på efter behov. Det kunne være et vildt bælte, en dramatisk blomst eller en smuk blonde som ændrer hele dit look.
Det er bare mine forslag - har du selv en idé, en tegning eller noget andet du pusler med, så kom ud af busken - jeg sidder jo bare og venter på dig!